Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Det Danske Drengekor i Sct. Catharinæ Kirke

JUN
27

Det Danske Drengekor i Sct. Catharinæ Kirke


Dato Mandag d. 27. juni 2022, kl. 19:30
Sted Sct. Catharinæ Kirke, Lille Kirkestræde 1, 9800 Hjørring
Medvirkende
Det Danske Drengekor og dirigent Emil Ritter
Det Danske Drengekor i Sct. Catharinæ Kirke

Den skandinaviske sangskat i folkemusikkens belysning

Det Danske Drengekor på koncertturne Skandinavien rundt.

Koret med 28 syngende drenge rejser Skagerrak og Kattegat rundt med koncerter i Nordjylland, Sørlandet i Norge og vestkysten af Sverige.

2. stop på den 9 dage lange turné er St. Catharinæ Kirke i Hjørring, hvor koncerten vil byde på både kendte toner og nye versioner af danske, svenske og norske sange.

Det Danske Drengekors Koncertkor er et højt profileret kor, der består af drenge i alderen 8-14 år.

Gennem sit virke ønsker Det Danske Drengekor at skabe store musikalske oplevelser for små korsangere – på højt niveau.

Drengene i Det Danske Drengekor elsker at synge, og de er stærkt motiverede af at skabe noget særligt og smukt ved en fælles indsats. De fleste af drengene begyndte at synge i spire- eller juniorkoret, før de blev optaget i koncertkoret i 8-9 års alderen.

Koncertkoret optræder med et bredt repertoire, f.eks til kirkekoncerter, i tv-shows, reklamefilm og ved større events - og så er de også en del af børnekoret på Operaen på Det Kongelige Teater i København. I denne operasæson er drengene med i Puccini-operaerne La Bohème og Tosca. 

Koret dirigent er Emil Ritter, som er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og en markant personlighed i det danske kormiljø, både som klassisk korsanger, dirigent, arrangør og komponist. Emil Ritter har siden 2015 været chefdirigent for Det Danske Drengekor.